I mit erhvervsaktive liv har jeg bevæget mig i tre retninger. Jeg har hovedsageligt rådgivet virksomheder om strategi og forretningsudvikling og har siddet i lederstillinger i danske og udenlandske virksomheder. I en årrække har jeg undervist i strategi og ledelse på Syddansk Universitet.

Min spidskompetence er strategi kombineret med viden og erfaring inden for flere områder – ledelse, eksport, organisationsudvikling, iværksætteri, markedsføring og bestyrelsesarbejde. Jeg har haft min gang i en lang række brancher og det, der gør mig til en god sparringspartner, er mit mangeårige og varierede samarbejde med ejerledere i mindre og mellemstore virksomheder.

Søren Kierkegaard sagde engang ”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.”

Det er kloge ord – og et godt udgangspunkt for et tillidsfuldt samarbejde.

 

Tidligere stillinger, bl.a.

Direktør                       Advodan Holbæk/København
Lektor                          Syddansk Universitet
Direktør                       Enraf Nonius A/S
Divisionschef              Ericsson Traffic Systems A/S
Konsulent                    Mogens Bruun Ledelsesudvikling A/S (T. Bak-Jensen)
Konsulent                    Lisberg Partnere A/S